Citadellet

af | okt 2, 2017 | 0 Kommentarer

Er I til god mad, spænding og aktiviteter i middelalderlige omgivelser, eller mangler I en spændende location til en konference eller medarbejderdag? Alt dette og meget mere er muligt på Citadellet lige på den anden side af sundet!

Fæstningen er en gammel borg opført i 1549, der emmer af historie og skaber autentiske og spændende rammer for en lang række af arrangementer. Bag den dybe voldgrav, de tykke mure og tunge jernporte gemmer sig en fuldt restaureret fæstning med nutidens bekvemmeligheder som el, varme og toiletter. Slotspladsen, de mange volde og fæstningen giver et utal af muligheder både før og efter solnedgang. Oplev blandt andet:

Fangerne på Citadellet
Ligesom TV succesen ”Fangerne på Fortet” vil I blive inddelt i hold med hvert jeres våbenskjold.
Scenen er sat for en mystisk og begivenhedsrig jagt rundt på den gamle fæstning. I vil være omgivet af middelalderfolk af alle slags, finde nøglen til kryptiske gåder og løse opgaver for at vinde over de andre hold.

Bag lås og slå
Hvad vil det sige at være indespærret på vand og brød i en fangekælder? Citadellets domstol giver jer svaret, da I som følge af jeres forbrydelser er blevet dømt til livstid i Citadellets fangekælder. Den eneste måde at slippe ud på er at løse de opgaver, som bliver stillet Jer.

Slaget på Landskrona
Der er ikke plads til sarte sjæle, hvis I skal optages som menig drabant i den svenske hær. Danmark og Sverige er i krig. For at vinde krigen over Danmark kommer I under Kommandant Lindebergs kyndige og ikke mindst strenge træning i datidens krigskunst, mens de danske kanoner brager i baggrunden. Dét regiment, der bedst fuldfører disciplinerne, vil blive personligt belønnet af kommandanten.

Vice Versa giver jer med ovenstående aktiviteter muligheden for at rejse tilbage i tiden og stifte bekendtskab med riddere og skønjomfruer og afslutte dagen med en fantastisk middelaldertaffel. Under middagen kan I traditionen tro få maden serveret på store træfade, mens I nyder slotsaftappet vin af tinkrus, eller nyder gourmetretter af det blankpolerede sølvstel, mens den lystige lur spiller i baggrunden.

Fra 30 personer