Freestyle Rap

af | okt 2, 2017 | 0 Kommentarer

Hvordan ville det lyde, hvis din ledelse kom op at skændes – og det foregik på rim?

Her er det dog ikke ledelsen selv, der skal kaste sig ud i freestylerap, men derimod to rutinerede rappere, der benytter freestylerappens virkemidler til at fremføre “skænderiet”.

Freestylerap er improviseret rap, hvor rappens indhold skabes i fællesskab mellem rappere og publikum. Intet er skrevet ned på forhånd. Vice Versa giver jer her en unik mulighed for at opleve, hvordan diverse kroge af organisationskulturen tages under kærlig behandling af MikL og Pede B. Begge har – ud over at have vundet danmarksmesterskaberne i freestylerap, MCs Fight Night adskillige gange – baggrunde inden for erhvervslivet. Det gør det muligt for dem at kombinere rappens udtryk med det faglige sprog på en arbejdsplads.

Rammerne kan f.eks. være en gengivelse af en fremtrædende medarbejders jobsamtale i virksomheden. Det kan også være en “battle”, hvor hver rapper repræsenterer en afdeling eller et karikeret “skænderi” mellem to direktører – alt sammen på rim. Med et freestyleindslag garanterer Vice Versa et anderledes, morsomt og imponerende indslag, der både fungerer som underholdning og samtidig som faglig inspiration for medarbejdere, der har mundtlig præsentation som en del af deres arbejdsopgaver.

Showet bliver selvfølgelig skræddersyet til lejligheden, og to optrædener er aldrig ens!

Pede B – Peter Bigaard – Vandt konkurrencen, MCs Fight Night i 2005, 2007 og 2009. Har en kandidatgrad i dansk og virksomhedsstudier fra RUC og har arbejdet som PRkonsulent.

MikL – Mikkel Lauritzen – Vandt konkurrencen MCs Fight Night i 2008. Har en kandidatgrad i virksomhedskommunikation fra CBS og arbejder til dagligt på et kommunikationsbureau.