Kunst & Gourmet

af | okt 2, 2017 | 0 Kommentarer

Her er muligheden for at mixe flere af de bedste kunstarter på en aften, hvor flere typer kunst og gourmetmad går hånd i hånd.
Der vil være kunst for gourmetentusiaster og gourmet for kunstentusiaster, når I på denne ”tour de musée” begiver jer igennem København for at besøge tre udvalgte steder, der hver især står som repræsentant for noget af det mest interessante eller nyskabende kunst.

Læg f.eks. ud med at besøge det lille galleri, hvor kunstneren selv fortæller om sine værker, mens I nyder en delikat forret. Derefter går vejen forbi et andet af indre Københavns gallerier eller museer, hvor der er dækket op til en fortræffelig hovedret, mens I får et indblik i, hvad kunst egentligt er, og hvorfor et klatværk i nogles øjne er et mesterværk i andres.

Der kan f.eks. sluttes af med en dessert på et lille eksklusivt sted, hvor det kunstneriske indslag ikke er visuelt men derimod auditivt. Læn jer tilbage og drag ind i det musiske univers med en grand crú i glasset.

Et arrangement hvor både syns-, smags- og høresansen vil få en unik oplevelse.

Konceptet er specielt egnet som en eksklusiv aften, hvor der er sat fokus på kunder, leverandører eller medarbejdere. De besøgte steder ligger alle i et af Københavns kunstkvarterer, og der er kun ganske få minutter mellem stederne.

Arrangementet er fleksibelt og kan kombineres med fx portrættegning af deltagerne. Der er også mulighed for at deltagernes egne evner på kanvassen kan testes.

Konceptet kan yderligere udbygges med en personlig gave – f.eks. et maleri eller en skulptur fra det lille galleri eller en cd med det musiske intermezzo.

Fra 10 personer