Masterchef

af | okt 2, 2017 | 0 Kommentarer

Er der en Masterchef gemt i dig? Har du fulgt de mange deltagere verden over i deres kamp ved komfurerne? Nu har du mulighed for at sætte rammerne for din egen dyst mod kolleger og kunder.

Baseret på TV3’s populære underholdningsprogram giver vi jeres firma en enestående mulighed for at prøve kræfter med det kulinariske univers i det originale Masterchef køkken i København.

I Masterchef studiet er mulighederne utallige, alt efter hvad I vægter højst. Prøv for eksempel ”Mystery box”, hvor hver gruppe får en ”mystery box” udleveret, som bliver fundamentet for madlavningen. Derefter går dysten i gang, hvor I med garanti kommer til at føle dommerne ånde jer i nakken, mens I skal kreere velsmagende retter på bare 90 minutter!

Ligesom i programmet vil der selvfølgelig være en vært og en dommer til stede, så kokkedysten forløber stringent og absolut retfærdig. Det eneste som I skal sørge for er godt humør, kreativitet, kamplyst og viljen til at kæmpe for sejren og æren. Er hyggen og samværet i fokus, så skruer vi ned for konkurrence-blusset og op for hyggen.

Masterchef studiet kan også bruges som kulisse til et hyggeligt middagsarrangement med show-cooking, hvor I kan læne jer tilbage og opleve vores kokke jonglere i køkkenet.

Skal der skrues op for kendis-faktoren, inviterer vi tidligere deltagere eller vindere forbi sammen med Masterchef tv-dommerne.
Ønsker I at forevige jeres dyst, så optager vi hele forløbet. Efterfølgende vil I modtage en redigeret udgave, så I har jeres eget ”Masterchef Program”.

Fra 10 personer