River Boarding

af | okt 2, 2017 | 0 Kommentarer

Tag det bedste fra kayaking, boogie boarding og white water rafting og du har river-boarding – også kaldet hydrospeed.

Du skal ikke længere væk end til Alperne, hvor der er et utal af muligheder for at prøve kræfter med denne nye adrenalinpumpende sportsgren.

En af de helt store forskelle mellem almindelig white water rafting og river-boarding er, at du styrer begivenhederne og oplever en endnu mere intens fornemmelse af de vilde strømhvirvler. Du er ikke længere afhængig af andre personer, når du skal finde vej i den rivende strøm.

Iført en neoprendragt og fl ydende på din mave med et riverboard under dig er du i direkte kontakt med vandet og kan føle strømhvirvlernes kraft og skumsprøjt! Du styrer slagets gang med dine svømmefødder.

Dine instruktører vil guide dig ned gennem de mange strømhvirvler og vise dig hvad disse kan bruges til af tricks og adrenalin kicks.
Ikke desto mindre er sikkerheden i top, da floderne er af en sværhedsgrad, hvor alle kan være med. Dertil kommer vores højtuddannede instruktører og det bedste river-board udstyr på markedet.

Før din første river-board tur vil du få en grundig instruktion og undervisning i, hvordan du skal håndtere boardet i vandet. Derudover vil der under hele turen være en guide til rådighed i en båd, som har det forkromede overblik og samtidig kan give dig gode råd til, hvordan du skal håndtere boardet.