Simon & Charter
Nu får I muligheden for at blive en levende del af Simon Spies’ forrygende festlige og fuldstændig forrykte univers!
Træd ombord i charterkonceptet og få en oplevelse, I sent vil glemme. På denne virtuelle rejse er der noget for enhver smag, både for dem, der i rejsekongens ånd søger de udfordrende udskejelser og dem, som foretrækker den mere tilbagelænede nydelse.
Arrangementet starter allerede ved indgangen, hvor et autentisk sikkerhedstjek sætter scenen for en dag/aften langt fra gråvejr og hverdag. Hvis gæsterne kommer igennem vagternes strenge nåleøje, står Nordeair’s emsige stewardesse klar til at tage ivrigt imod gæsterne. Gæsterne samles i afgangshallen, hvor deltages hånd om bagagen, inden der vil være samlet boarding.
Boardingpassene er fremsendt på forhånd, så når flynummer NOVO2006 kaldes ud, er alle klar til at gå om bord på flyet mod Costa del Sol under kyndig vejledning af de hjælpsomme stewardesser.
Ved hjælp af lyd, lys, kulisser samt originale effekter fra luftfartsindustrien træder du ombord i en helt ny type fly. Her er masser af benplads, og der må tilmed ryges på toiletterne. Kaptajnen vil byde velkommen og holde dem informeret under flyvningen.
Traditionen tro skorter det ikke på de våde varer under flyvningen, så vi skynder os at sætte flysimulationen i gang, når alle har fundet deres sæder. Stewardesserne vil naturligvis demonstrere flyets sikkerhedprocedure, om end på en lidt mere humoristisk facon. Ligeledes vil der undervejs være mulighed for at købe toldfrit fra de små serveringsvogne samt se in-flight movies.
Fremme ved destinationen venter fx en lækker middelhavsbuffet eller måske en grisefest? Alt personalet er naturligvis iført originale Spies-uniformer og er klar til at give alle gæster en uforglemmelig ferie. Under alle omstændigheder er der lagt op til fest på denne første ferieaften, så det er bare med at få fingrene i en af de tropiske drinks og kridte danseskoene!
Aftenens præcise forløb bliver naturligvis skræddersyet til jeres ønsker og rejsebudget!
Arrangementet kan kombineres med en udfordrende teambuilding-dag inden for charterrejsens fortryllende univers. Her vil I konkurrere om at blive det bedste charter-crew og deltage i mere eller mindre vanvittige aktiviteter, alle med udgangspunkt i personalets eller gæsternes funktioner på en charterrejse. Her er muligheder fra flysimulator over jagten på den forsvundne bagage til oplæring i de ædle barkunster.
Det vil være muligt at lægge en mellemlanding ind efter behov, såfremt I ønsker at besøge flere destinationer: Det vil derfor være muligt at spise forret i Japan, hovedret i Italien og slutte med en dessert på Hawaii.
Fra 40 personer