Mord Mysterie

af | okt 2, 2017 | 0 Kommentarer

Lad mystikken gribe jer, og lev jer ind i et mordmysterium godt støttet af vores hold af professionelle skuespillerer.

Med andre ord gør dig klar til en DØD spændende middag på en af vores udvalgte locations, det kan være et gammelt slot, en herregård eller dit domicil i forklædning. I de autentiske omgivelser, som naturligvis sætter deres præg på handlingen, vil I opleve et fantastisk drama udspille sig lige for øjnene af jer, og I vil mærke en følelse af “ondskab og mistro” brede sig i luften, i takt med at deltagerne bliver mere og mere involveret i handlingen.

I løbet af aftenen vil nye medlemmer indfinde sig til middagsselskabet – eksentriske, mistænksomme og ikke mindst morsomme karakterer står på gæstelisten. Pludselig finder man et lig. Politiet bliver tilkaldt, og ved middagsbordet bliver I med ét indlemmet i jagten på at finde MORDEREN!

Alle er under mistanke, og ingen må forlade stedet før mysteriet er løst. Dette er jeres chance for at lege detektiver…eller er der nogle blandt jer, der ikke har rent mel i posen?

Spor og flere små hints bliver offentliggjort i løbet af aftenen, mens der sker fl ere mord og andre dramatiske begivenheder, som indgyder frygt, men frem for alt vil få jer til at “dø af grin”.

Arrangement kan også afvikles med overnatning, hvor nattesøvnen kan krydres med yderligere hændelser.