STOMP / Tromme Workshop

af | okt 2, 2017 | 0 Kommentarer

Så er det tid til at få frigjort noget positiv energi i selskab med dine kolleger!

Med vores STOMP eller Tromme Workshop tilbyder Vice Versa jer muligheden for en sjov og anderledes oplevelse, som skaber god stemning, anderledes kommunikation og nye sociale relationer.

Arrangementet kan både bruges i forbindelse med en konference, som teambuilding eller som et festligt indslag til en firmafest.

Det er et arrangement, hvor alle kan være med.

Hvor lang tid I vil bruge på dette arrangement, er helt op til jer, da alt mellem ½ time til en hel dag kan lade sig gøre. Det er ligeledes op til jer, om alle skal have udleveret en tromme, eller om I under vores STOMP workshop vil benytte jeres kursusmaterialer og andre remedier i konferencelokalet til at opnå den helt rigtige stemning. I kan også anvende mere traditionelle STOMP redskaber såsom koste, spande, regnvandstønder og aviser.

Et STOMP eller tromme arrangement kan afvikles i et konferencelokale eller under åben himmel, såfremt vejret tillader det. For at få alle op på beatet starter I ud med nogle fælles opvarmningsøvelser, hvorefter det er tid til at finde den indre rytme, som gerne skulle ende op med en fælles rytmisk oplevelse, når dagen er omme. Det er muligt at inddele deltagerne i mindre grupper, hvor I træner på hver jeres show.

Dagen rundes af med et show, hvor deltagerne kan udfordre hinanden i en tromme eller STOMP battle.

Efter showet kan deltagerne give hinanden point – f.eks. inden for kategorierne: rytme, team indsats, fortolkning og koreografi.

Det bliver en underholdende, inspirerende og ikke mindst krævende proces – med et sprudlende og svingende resultat.