Træfældning

af | okt 2, 2017 | 0 Kommentarer

Prøv kræfter med jer selv og naturen. Træfældning lader deltagerne udfolde sig fysisk, giver teknisk indsigt og kræver teamwork.

Dagen starter med en teoretisk introduktion til de teknikker, som er en forudsætning, når der skal fældes kæmpetræer med stor præcision eller beskæres trætoppe i store højder. Sikkerheden er naturligvis i top. Efter en grundig briefing udstyres samtlige deltagere med det nødvendige udstyr. I grupper af fi re tager I fat på den mere fysiske del.

Inden træerne skal til at falde, stiger spændingen, for hver opgave er unik, og naturens fysiske love kommer ingen udenom. Derfor skal fysisk styrke forenes med præcise beregninger og ikke mindst teamwork for at klare udfordringerne. Deltagerne vil lære mere om hinanden og sig selv i de pressede situationer.

Arrangementet er oplagt til for eksempel teambuilding, eller når kunderne skal have en uforglemmelig oplevelse. Træfældningen kan ligeledes få et mere vidensbetonet perspektiv ved at give deltagerne et brugbart kendskab til naturen og et indblik i skovens talrige ressourcer.

Arrangementet kan kombineres med en skovhuggerfrokost i det grønne, hvor der bliver tid til at dele oplevelserne og pleje det sociale og faglige netværk.

Fra ca. 6 personer