Urban Street

af | okt 2, 2017 | 0 Kommentarer

Dette er et arrangement, hvor I kan give jeres kollegaer en personlig fest i et råt og urbant street miljø. Her møder New York’s hip hop den danske hygge.

Vi giver festlokalerne et råt look, med graffiti og spraymaling, som hænges på væggene. Alternativt dækker vi op i en parkeringskælder, hvor I bliver budt velkommen i bedste STOMP stil.

Dagen starter ud med, at gæsterne bliver delt op i små teams, hvor de gennem en lille konkurrence får mulighed for at berøre en af hip hoppens største kunstarter: Graffitien. Det bedste billede kåres, og vinderholdet modtager selvfølgelig ægte hip hop præmier (f.eks. solbriller, kasketter eller ”bling-bling” halskæder).

Når sulten begynder at melde sig, vil alle blive inviteret indenfor. Her vil ”brændende” olietønder, graffiti og andre elementer fra street miljøet danne rammerne omkring middagen og festen.

Ønsker I mere underholdning, kan Vice Versa tilbyde flere forskellige typer – f.eks. en ”rap battle” mellem afdelingens ledere eller et street dance show. I kunne også få besøg af GUG Rope Skipping Team, som har sjippet sig til flere verdensrekorder. Vi vil selvfølgelig have en DJ på stedet til at give den rigtige stemning, så aftenen forbliver i den rette ånd.

Vi glæder os til at byde jer velkommen til en uforglemmelig aften.