Arbejdsglæde

Der er mange gode grunde til at have et job, som man kan lide. Når du ikke kan lide dit arbejde, får du nemmere stress, oplever flere konflikter, er mindre effektiv og bliver oftere syg.

Manglende arbejdsglæde kan skyldes flere ting – f.eks. krisetider, tidspres, manglende ros eller projekter som – efter flere års arbejde – bliver nedlagt.

Så hvorfor ikke sætte fokus på arbejdsglæden og få fyldt energidepoterne op?

Vi giver jer nu muligheden for at få ny viden, inspiration og konkrete redskaber til at skabe mere overskud og energi i hverdagen. Vores inspirerende og energiske
foredrag er baseret på den nyeste forskning og viden om arbejdsglæde, hvor I vil få et bredt indblik i, hvordan I kan skabe arbejdsglæde og motivation for jer selv, og ikke mindst hinanden.

Hvordan kan den enkelte medarbejder skabe mere glæde omkring sig, og hvordan kan I løfte hinanden i fællesskab? Det kræver ikke mere end et par enkelte redskaber og lidt inspiration, som vores eksperter kan give jer.

For at finde ud af, hvad der kan øge arbejdsglæden hos den enkelte medarbejder, kan foredraget kombineres med et spil ”arbejdsglædepoker”, som er et enkelt kortspil med 52 specialdesignede kort. Arbejdsglædepoker er en nem, dynamisk og sjov måde at introducere personlighedstyper på, og det giver en god debat om forskelligheder i virksomheden i relation til arbejdsglæden.

I løbet af arrangementet vil I opleve et livligt, energisk og aktivt foredrag med øvelser, som får jer til at finde helt nye sider af jer selv og ikke mindst jeres kollegaer.
Chancen for at få fyldt depoterne op med smittende humør og effektive redskaber er helt i top!

Dette foredrag kan med fordel afsluttes med en hyggelig middag.

Glæde smitter – så smit hinanden!