Bodyflight

Oplev når tyngdekræften for en stund bliver ophævet, mærk suset og se dig selv og dine kollegaer flyve! Her er muligheden for en oplevelse, som du aldrig vil glemme. Fænomenet bodyflight er udbredt i hele verden og er nu endelig kommet til Danmark. Det er action, spænding, intensitet, sjov og masser af store grin.

Det hele foregår i en stor vertikal vindtunnel, som tager dig med på en gigantisk luftstrøm produceret af store turbiner bygget ind i gulvet, som holder dig svævende i flyvekammeret. Oplevelsen kan sammenlignes med frit fald fra faldskærmssportens verden, og faciliteterne benyttes også flittigt til træning og perfektion af formationer og teknikker.

Bodyflight er nemt og sikkert. Alle kan komme op at flyve så længe ”kampvægten” er under 120 kg. Sikkerheden er selvfølgelig i top, og der vil under hele forløbet være erfarne professionelle instruktører tilstede, som sørger for din sikkerhed.

Vi sørger for alt det nødvendige udstyr og en grundig instruktion. Der er også mulighed for at få foreviget jeres præstationer på video.
Arrangementet kan kombineres med en efterfølgende middag eller i sammenhæng med en aktivitetsdag.

Antal: 10-50