Kidnapning

af | okt 2, 2017 | 0 Kommentarer

Tag et afbræk fra konferencen eller det daglige arbejde og træd ind i en verden af action, intriger og studehandler.

Vice Versa tilbyder med konceptet kidnapning et intelligent alternativ til storbyens rundtur, hvor I får chancen for at møde nogle af byens brogede typer på vej mod et fælles mål.

Muligt scenarie:
Jeres nye mulige samarbejdspartner, ”Big Bucks”, er på besøg i hovedkvarteret, da der gerne skulle indgås en mega kontrakt om et nyt banebrydende produkt i den nærmeste fremtid. Produktet er medbragt til mødet, men pludselig stormer maskeklædte personer med pistoler ind og kidnapper Big Bucks direktør samt produktet for øjnene af de forbavsede deltagere. På vej ud taber kidnapperne en taske med en række spor, som nu er den eneste vej til at få det meget lovede produkt tilbage.

Deltagerne bliver inddraget i et spil af intriger, hvor det gælder om at arbejde hurtigt og effektivt i storbyens virvar. Et puslespil af oplysninger, gerninger og genstande skal sammenfattes, og den sidste brik skal lægges i opklaringen for at deltagerne til sidst kan opspore kufferten, befri direktøren og få produktet tilbage. Deltagerne arbejder i hold, men det kan efterhånden vise sig, at det er en opgave der er for stor at løse for én gruppe alene. Således er der lagt op til en udfordrende opgave, hvor alle bidrager på hver sin måde.
Arrangementet bygger på forskellige scenarier og øvelser, men fælles for dem alle er intensiteten og realismen.

Arrangementet er for mellem 10-100 deltagere og varer normalt omkring 4 timer.