Pizzaskole

af | okt 2, 2017 | 0 Kommentarer

Den ukronede bornholmske pizzakonge Gorm Wisweh er frontfiguren bag den anerkendte restaurantkæde ”Gorm’s”, som bl.a. er kendt for at lave lækre pizzaer med inspiration fra støvlelandets enkle og rustikke traditioner krydret med ingredienser fra den nordiske baghave.

De fleste af jer har sikkert prøvet at lave pizza derhjemme og forsøgt jer med forskellige opskrifter og metoder i håbet om at skabe den helt perfekte pizza.

Nu har I muligheden for at selv at lave en ægte sprød og autentisk pizza, baseret på Gorm’s opskrifter – og forhåbentligt få et par tricks med hjem, så I kan imponerer familie og venner næste gang der skal serveres pizza.

Alt efter gruppens størrelse og sammensætning kreerer vi en menu, der giver alle deltagere udfordringer, uanset baggrundsviden. Selve forløbet kan varieres afhængigt af formålet med arrangementet. Skal der skabes fællesskab i hele gruppen kan den samlede opgave være at kreere aftenens festmiddag. Gruppen må selv fordele ansvar og opgaver og alle er i samme båd.

Ønsker I mere fart over feltet, inddeler vi jer i hold, som dyster om at bestå kokkeprøven bedst. Ved at indbygge stressmomenter og uventede situationer i madlavningen bliver deltagerne sat på prøve og lærer undervejs sig selv og gruppen bedre at kende.

Samarbejdsevne og gruppedynamik kan tages med i bedømmelsen, og kåringen af det bedste køkken-team kan integreres som event under middagen.

Arrangementet kan med fordel kombineres med vin- eller ølsmagning og med mere dybdegående information om den kulinariske verden jeres arrangement kredser om.